Case: Svinkløv Badehotel fik 100 nye specialproducerede linolievinduer 31. august 2020

Case: Svinkløv Badehotel fik 100 specialproducerede vinduer


Hos Linolie Døre og Vinduer har vi specialproduceret 100 linolievinduer til genopførslen af det ikoniske Svinkløv Badehotel i Nordjylland.

Svinkløv Badehotel er fortællingen om et ikonisk badehotel, der i 2016 brændte ned på en sensommerdag i september. Men heldigvis er det også fortællingen om en historisk genopførsel af en arkitektonisk perle på den nordjyske vestkyst.

Da det oprindelige badehotel fra 1925 skulle genopføres, var målet at bevare den velkendte, gamle stil og charme, som badehotellet altid har være kendetegnet ved. Dermed var kravene til materialerne tårnhøje – også når det kom til vinduerne, der skulle være identiske med de gamle.

Fakta om projektet

Adresse: Svinkløvvej 593, 9690 Fjerritslev Levering: Hejsevinduer og bondehusvinduer Antal elementer: 100 Behandling: Linoliemaling indvendig og udvendig Arkitekt: Praksis Arkitekter

 

Et spektakulært projekt

Heldigvis er vi specialister i vinduer til gamle bygninger, og derfor blev vi valgt som leverandør af de i alt 100 vinduer, som i dag pryder facaderne på Svinkløv Badehotel ved Fjerritslev.

Alle vinduerne er lavet i nordskandinavisk fyrretræ, de er håndkittet med linoliekit, og så er de malet med linoliemaling både indvendigt og udvendigt. Dermed er badehotellet iklædt unikke vinduer til de næste mange årtier. 

Vi leverede blandt andet 42 af de ikoniske hejsevinduer, som er kendetegnet ved, at den nederste del af vinduet let kan skubbes op bag den øverste del. Det kan det, fordi den nederste ramme er hæftet til en snor, der er bundet til to jernlodder, som trækker vinduet op, når du løfter i den nederste ramme.

 

”Svinkløv Badehotel er det mest spektakulære projekt, vi har haft til dato. Vi producerede vinduer, vi aldrig har lavet tidligere uden at have andet end et gammelt billede at gå efter. Det krævede mere end 300 timers udvikling - vi er også meget stolte af resultatet.”

Leo Madsen, daglig leder i produktionen.