Forsatsvinduer
Forsatsvinduer til bygningsbevaring og energioptimeringLinolie Døre & Vinduer er specialister i forsatsvinduer til ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger.
Hvert forsatsvindue bliver fremstillet på specialmål, så det passer præcist til bygningen.
Fordelene ved forsatsvinduer
Ideelt til bygningsbevaring
Effektiv isolering
Med forsatsvinduer får du en ekstra rude, der reducerer varmetab og giver bedre indeklima året rundt.
Fleksibelt design
Forsatsvinduer kan tilpasses både i udtryk og funktion, for eksempel med vridere i messing, energiglas eller støjdæmpning.

Besøg vores showroom
Kom og besøg vores showroom, så du sammen med en rådgiver kan tage beslutninger i ro og mag.
Bygningsbevaring og energioptimering
Hvad er forsatsvinduer, og hvordan virker de?
Et forsatsvindue er et ekstra vindue, der monteres indvendigt på den eksisterende vindueskarm.
Forsatsvinduer bruges typisk i ældre bygninger, hvor man ønsker at bevare de oprindelige vinduer. I stedet for at udskifte hele vinduet tilføjer man altså et ekstra lag glas indvendigt. Det skaber en luftspalte mellem de to glaslag, der fungerer som isolering.
Men forsatsvinduer er ikke kun et oplagt valg, når de oprindelige vinduer skal bevares. Skal du skifte vinduer i en ældre bygning, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen, at du holder dig til de oprindelige håndværkstraditioner. I praksis kan det for eksempel være kitfalsvinduer med ét lag glas, som suppleres med en forsatsrude. På den måde bevarer du husets udtryk og forbedrer energiydelsen.
- NPEFC-certificeret træ
- NProduceret i Vestjylland
- NDirekte fra fabrik til kunde
Typer af forsatsvinduer
Vælg mellem to klassiske vinduestyper
Dannebrogsvinduer
Forsatsvinduer i dannebrogsdesign er et populært valg i ældre bygninger. De er kendetegnet ved den charmerende sprosseopdeling i fire felter og er særligt velegnede til herskabsvillaer og historiske bygninger.
Bondehusvinduer
Forsatsvinduer i bondehusdesignet passer traditionelt til landejendomme og bindingsværkshuse. De har en enkel og rustik charme, som er med til at bevare bygningens autentiske udtryk.
Materialer
Materialer til vores forsatsvinduer

Brug for rådgivning?
Maling
Alle vores forsatsrammer males med Aqua Top Ral 9010.
Glas
Vores forsatsvinduer leveres med glas, der passer til vinduets placering og funktion. Forsatsvinduer kan monteres med 4 mm. energiglas, termorude eller lydglas.
Beslag
Hver tidsperiode i dansk bygningskultur har sin udformning af de forskellige beslag. Hos Linolie Døre & Vinduer monterer vi forsatsvinduer med messing-vridere med fjeder og messing-hængsler.
Træ
Vi anvender PEFC-certificeret fyrretræ, der stammer fra 100-120 år gamle, langsomtvoksende træer fra genplantningsskov i det nordlige Skandinavien. Råtræet leveres i groft opskårne planker fra udvalgt træ fra den nederste del af stammen, hvor træet er ekstra hårdt og indeholder naturlige stoffer mod råd og svamp. På fabrikken i Vemb bliver de savet op til karm og ramme.
Perfekt til
Forsatsvinduer til fredede og bevaringsværdige bygninger
Nyfremstillede vinduer som termovinduer og plastikvinduer passer som udgangspunkt hverken form- eller materialemæssigt i en traditionel bygning med en traditionel materialeholdning”, fortæller Slots- og Kulturstyrelsen.
I stedet anbefaler Styrelsen forsatsvinduer fredede og bevaringsværdige bygninger såfremt det originale vindue er i god stand.
Forsatsvinduer er med til at bevare husets oprindelige udtryk i forhold til vinduets proportioner, materialer og profiler. Forsatsvinduer anvendes derfor ofte til fredede bygninger.
Kundeudtalelse
Hvad siger vores samarbejdspartnere?
Udvalgt case
Forsatsvinduer til Randers Kaserne – energioptimering af historisk kaserne
Vi har leveret 518 specialfremstillede forsatsvinduer til den historiske Randers Kaserne fra 1938. Formålet var at forbedre indeklimaet i de bevaringsværdige bygninger uden at ændre deres oprindelige udtryk. De nye forsatsvinduer er tilpasset de eksisterende enkeltlagsvinduer.
Hent katalog
På udkig efter nye vinduer og døre? Gå på opdagelse i vores katalog.
Hent vores katalog og lad dig inspirere. Modtag kataloget på mail i dag og bliv klogere på vores udvalg.
Hvad er forsatsvinduer?
Forsatsvinduer er ekstra vinduer, der monteres på indersiden af de eksisterende vinduer. De bruges især i ældre ejendomme, hvor man gerne vil bevare de oprindelige vinduer, men samtidig ønsker bedre isolering og mindre træk. De er altså særligt velegnede i fredede ejendomme, hvor de originale vinduer er i fornuftig stand.
Fordele ved forsatsvinduer
Forsatsvinduer er et godt valg for dig, der ønsker bygningsbevaring og energioptimering i samme løsning. Det er en enkel løsning, som kan gøre en stor forskel, især i ældre huse med vinduer med enkeltlagsglas.
En klar fordel ved forsatsvinduer er, at du kan bevare husets oprindelige vinduer samtidig med, at du får en bedre energiydelse. Derfor er forsatsvinduer ofte den oplagt (og anbefalede) løsning til fredede bygninger, hvor de eksisterende vinduer fortsat er i god stand eller kan restaureres.
En anden fordel er, at forsatsvinduer kan forbedre lydisoleringen. Det kan især være relevant, hvis du bor tæt på en vej eller i et område med meget støj.
Kort sagt er fordelene ved forsatsvinduer, at:
- du bevarer de gamle vinduer
- du får bedre isolering
- du mindsker træk og kulde
- du forbedrer lydisoleringen
- du undgår at ændre husets facade
Hvordan virker forsatsvinduer?
Et forsatsvindue fungerer som et ekstra lag isolering mellem ude og inde. Et forsatsvindue monteres på indersiden af det eksisterende vindue. Når forsatsvinduet er lukket, opstår der et luftlag mellem de to vinduer. Det luftlag er med til at holde bedre på varmen og mindsker kulde fra ruden. På den måde kan du forbedre komforten i boligen uden at skifte de gamle vinduer ud.
Hvordan produceres forsatsvinduer?
Når vi laver forsatsvinduer, tager vi udgangspunkt i de eksisterende vinduer. Tømreren tager mål på den indvendige side og sørger for at karmen af forsatsvinduet sidder præcist på den eksisterende karm, så man undgår at det tager noget af lyset. Vores forsatsvinduer leveres med glas, der passer til vinduets placering og funktion – det betyder typisk 4 mm. energiglas, termorude eller lydglas.
Hvad koster forsatsvinduer?
Prisen på forsatsvinduer afhænger af flere ting. Det handler blandt andet om vinduets størrelse, antal vinduer, valg af glas, beslag og hvor meget tilpasning der er brug for. Derfor er det svært at give én fast pris. Har bygningen mange forskellige vinduestyper, kan det også kræve mere individuelt arbejde.
Den bedste måde at få en præcis pris på er at få lavet en konkret vurdering ud fra bygningens eksisterende vinduer.
En ting, vi kan sige, er dog, at det oftest er billigere at få leveret og monteret forstatsvinduer frem for at udskiftet det eksisterende vindue.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Hvornår giver forsatsvinduer mening?
Forsatsvinduer giver især mening, hvis du har gamle vinduer, der stadig er i god stand, men som ikke isolerer godt nok. Det kan for eksempel være originale trævinduer med enkeltlagsglas. Her kan en forsatsløsning være en god måde at forbedre komforten på uden at udskifte de vinduer, der passer til bygningen.
Forsatsvinduer er derfor særligt relevante for dig, der skal renovere:
- et ældre hus med enkeltlagsvinduer
- en bevaringsværdig eller fredet bygning
- en bolig, hvor du ønsker bedre komfort uden at ændre facaden
Har du spørgsmål?
Hos Linolie Døre og Vinduer er vi eksperter i forsatsvinduer. Er du i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige til dit hus? Så tager vi gerne en uforpligtende snak med dig.
