Koblede vinduer

Koblede vinduer med kitfals til historiske ejendomme

Koblede vinduer er et klassisk valg til historiske bygninger. Vi fremstiller koblede vinduer med smalle sprosser og i et klassisk design – perfekt til bygningsbevaring.

Få et uforpligtende tilbudKontakt os

Fordelene ved koblede vinduer

Bevar bygningens sjæl

Koblede vinduer er det oplagte valg, hvis du vil bevare det historiske udtryk i en bygning. Du får de originale detaljer og æstetikken udvendigt, mens du får effektiv isolering indvendigt.

Naturligt stærkt kernetræ

Vores koblede vinduer laves af kernetræ, der har en naturlig modstandskraft mod fugt og svamp. Med korrekt vedligehold kan vinduerne holde i mange årtier. 

Fleksibelt design

Vælg frit mellem glastyper, sprosseprofiler og farver. Uanset om det er til et historisk bondehus, et sommerhus i klassisk stil eller en herskabsvilla, får du koblede vinduer, der passer til dit projekt.

Besøg vores showroom

Kom og besøg vores showroom, så du sammen med en rådgiver kan tage beslutninger i ro og mag.

klassisk vindue

Hvad er koblede vinduer?

Koblede vinduer består af to rammer – en indvendig og en udvendig – som er forbundet med beslag. Den ydre ramme har enkeltglas, kitfals og klassiske detaljer som i gamle dage. Den indvendige ramme er monteret med enten 4 mm. energiglas eller termorude, som giver effektiv varmeisolering.

Vores koblede vinduer har desuden forskudte rammer, hvilket sikrer et større lysindfald.

Resultatet er et vindue, der kombinerer godt håndværk med moderne komfort.

  • NKernetræ og linoliemaling
  • NMessingvridere og hjørnebåndshængsler
  • NPEFC-certificeret træ
  • NProduceret i Vestjylland
  • NDirekte fra fabrik til kunde

Typer af koblede vinduer

Typer af koblede vinduer

Dannebrogsvinduer

Koblede dannebrogsvinduer er et populært valg i ældre bygninger. De er kendetegnet ved den charmerende rammeopdeling i fire felter og er særligt velegnede til herskabsvillaer og historiske bygninger.

Bondehusvinduer

Koblede bondehusvinduer passer traditionelt til landejendomme og bindingsværkshuse. De har en enkel og rustik charme, som er med til at bevare bygningens autentiske udtryk. Det klassiske 2-fags bondehusvindue har fire glas – to rammer med hver to ruder. Vi producerer også koblede bondehusvinduer med 6, 8 og 10 glas eller mere alt efter, hvad der passer bedst til bygningen.

Materialer

Materialer til vores koblede vinduer

Brug for rådgivning?

Kontakt os i dag.

Linoliemaling

Vi får vores linoliemaling fra Linolie og Pigment, der fremstiller kvalitetsmaling efter traditionelle metoder og med omtanke fra miljøet.

Det betyder, at malingen er uden mikroplast, konserveringsmidler, tungmetaller, phthalater, MI og opløsningsmidler. Malingen er kun tilsat fungicider mod råd og svamp, da malingen bliver anvendt udendørs og en hærdeaccelerator i form af sikkativ.

Linoliekit

Vi håndkitter alle vores vinduer, og vi anvender en ren linoliekit, som vi overmaler med linoliemaling samme dag uden problemer. Vi har valgt at færdigmale alle kitkanter før afsendelse herfra, således at vi er sikre på, at kitkant er forseglet ca. 1mm ind på glasset – og du derved slipper for at skulle male kitkant, når elementet er isat (eller betale en maler for denne opgave) – en ikke uvæsentlig fordel.

Glas

Vores koblede vinduer leveres med isat glas, der passer til vinduets placering og funktion. Størstedelen af vores koblede vinduer er monteret med almindeligt 3 mm. vinduesglas udvendigt og 4 mm. hardcoated energiglas eller termo indvendig. Andre glastyper også en mulighed – f.eks. det dyre restoreglas, 3 mm, som giver et flot spil og et meget klart glas, da det er meget jernfattigt.

Beslag

Hver tidsperiode i dansk bygningskultur har sin udformning af de forskellige beslag. Hos Linolie Døre & Vinduer monterer vi naturligvis rammerne med beslag, hængsler og hasper, der passer til bygningen og vinduets stil. Vi kan også montere hjørnebåndshængsler, som giver en smuk arkitektonisk effekt.

Træ

Skal vinduerne holde i mange generationer, er det afgørende at anvende de bedste materialer – og at behandle dem rigtigt. Vi anvender PEFC-certificeret fyrretræ, der stammer fra 100-120 år gamle, langsomtvoksende træer fra genplantningsskov i det nordlige Skandinavien. Råtræet leveres i groft opskårne planker fra udvalgt træ fra den nederste del af stammen, hvor træet er ekstra hårdt og indeholder naturlige stoffer mod råd og svamp. På fabrikken i Vemb bliver de savet op til karm og ramme, og det sikrer mellem 95 og 98 % kernetræ på udvendige dele, der giver en stor holdbarhed.

Spar på energien

Energibesparelser og isolering i koblede vinduer

Koblede vinduer består af to vinduesrammer, der er “koblet” sammen og tilsammen danner et luftlag, der virker isolerende.

Den indvendige ramme er monteret med enten 4 mm. energiglas eller termorude, som giver effektiv varmeisolering.

Koblede er et foretrukket valg til energioptimering i bevaringsværdige ejendommen.

Elementerne bliver også anvendt i fredede ejendomme, hvor de originale elementer har været skiftet tidligere eller er i meget dårlig stand og ikke kan restaureres.

Kundeudtalelse

Hvad siger vores samarbejdspartnere?

“I Bjørns Træværk arbejder vi meget med restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger, derfor har vi efterhånden også samarbejdet med Linolie Døre & Vinduer i 9-10 år. De er nemlig rigtig gode til at lave vinduer, der matcher de gamle, originale facadeelementer. Jeg er altid supertilfreds med det, jeg får leveret. Linolie Døre & Vinduer er enormt fleksible i deres produktion, hvilket efterhånden er sjældent i en branche, hvor meget handler om stordriftsfordele. Vi havde eksempelvis et projekt inde på Brolæggerstræde i København, hvor vi skulle lave en kopi af nogle specialprofiler fra 1700-tallet. Ud fra gamle tegninger kunne Linolie Døre & Vinduer lave en perfekt efterligning. Det var heller ikke noget problem at inkludere de håndsmedede beslag, som vores egen smed havde lavet til projektet.”
– Rasmus Bjørn Frederiksen indehaver af Bjørns Træværk og Restaurering

Udvalgt case

Koblede vinduer til herskabelig renovering af villa i Aarhus

Vi har leveret koblede vinduer til renovering af en herskabsvilla fra 1908. De eksisterende termovinduer bidrog hverken positivt til husets arkitektur eller isolering. Derfor har vi specialfremstillet en løsning, der både respekterer bygningens oprindelige stil og har gode energiegenskaber.

Hent katalog

På udkig efter nye vinduer og døre? Gå på opdagelse i vores katalog.

Hent vores katalog og lad dig inspirere. Modtag kataloget på mail i dag og bliv klogere på vores udvalg.

Koblede vinduer til ældre og bevaringsværdige bygninger

Koblede vinduer er et oplagt valg til historiske og bevaringsværdige bygninger, da mange ældre ejendomme har vinduer med små ruder og sprosser. I flere tilfælde falder valget på moderne termovinduer ved en renovering, men faktisk egner de sig ikke særlig godt. De små rudeformater fungerer nemlig dårligt med almindelige termoruder, både teknisk og energimæssigt.

Derfor anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen enten, at man istandsætter de originale vinduer og forbedrer dem med indvendige forsatsvinduer eller vælger koblede vinduer, hvis de gamle allerede er blevet udskiftet.

I praksis betyder det, at vi producerer en nyt vindue, bestående af en ny vinduesramme med enkeltglas og sprosser udvendigt, som ligner de oprindelige vinduer. Vi kombinerer det med en tætsluttende, indvendig ramme med termorude eller energiglas. På den måde får du nye vinduer, der ligner dem, der altid har været der – bare med bedre isolering og længere holdbarhed.

Sådan er et vindue med koblet ramme bygget op

Koblede vinduer er et populært valg, når man renoverer med respekt for bygningers oprindelige arkitektur. Koblede vinduer gør det nemlig muligt at bevare det klassiske udtryk fra gamle trævinduer, men giver samtidig bedre komfort i boligen end gamle enkeltlagsvinduer.

 

Først og fremmest: Hvad er et koblet vindue?

Et koblet vindue – eller et vindue med koblet ramme – er en konstruktion, hvor der er to rammer i samme vindue: en ydre ramme med enkeltglas og en indre ramme med energiglas eller termo.

De to rammer er koblet sammen med beslag, så de i dagligdagen åbner og lukker som én samlet enhed. Mellem de to glaslag opstår et stillestående luftlag, som er med til at forbedre vinduets isoleringsevne.

De mest centrale dele i et koblet vindue er:

  • Karmen
  • Den ydre ramme
  • Den indre ramme
  • Glas
  • Koblingsbeslag
  • Tætningslister
  • Linoliekit og -maling

Herunder gennemgår vi de vigtigste dele.

 

Karmen

Karmen er den faste del af vinduet, som monteres i murhullet. Det er karmen, der bærer vinduets rammer og danner overgangen mellem murværk og vindue. Karmen består typisk af fire karmstykker: overkarm, underkarm og to sidekarme. I karmen sidder de hængsler og beslag, som rammerne monteres på.

Vi anbefaler, at karmen – såvel som hele den ydre del af vinduet – udføres i kernetræ af høj kvalitet. Det er sådan, vi producerer det koblede element.

 

Den ydre ramme

Den ydre ramme er den del af vinduet, man ser udefra. Det er her, vinduets arkitektoniske udtryk især ligger. Hvis du vælger vinduer med sprosser, placeres sprosserne i den ydre ramme. På den måde får vinduet det klassiske udtryk set fra facaden. Den ydre ramme kan udføres som et traditionelt kittet vindue, hvor glasset ligger i en kitfals og fastholdes med linoliekit.

Den ydre ramme er den mest udsatte del af vinduet, fordi den står direkte imod regn, vind, sol og skiftende temperaturer. Derfor er både træets kvalitet, profileringen og overfladebehandlingen vigtig. Når rammen udføres i godt kernetræ og males samt vedligeholdes med linoliemaling, får du en konstruktion, der kan holde i årtier.

 

Den indre ramme

Den indre ramme sidder på indersiden af vinduet. Den er koblet sammen med den ydre ramme, så de to rammer som udgangspunkt fungerer som én samlet enhed, når vinduet åbnes og lukkes. I mange koblede vinduer består den indre ramme af én stor rude, fordi sprosserne allerede sidder i den ydre ramme og skaber det udvendige udtryk.

 

Mellemrummet mellem rammerne

En vigtig del af opbygningen er mellemrummet mellem den ydre og den indre ramme. Det er bl.a. her, det koblede vindue adskiller sig fra et almindeligt enkeltlagsvindue. Konstruktionen gør, at der opstår et luftlag mellem de to lag glas. Luftlaget virker isolerende, fordi det reducerer den direkte varmeoverførsel. Det betyder, at rummet bedre holder på den ønskede temperatur.

 

Glas

I et koblet vindue bruges der typisk to forskellige typer glas: ét i den ydre ramme og ét i den indre ramme.

Hos Linolie Døre og Vinduer er vores koblede vinduer typisk monteret med almindeligt 3 mm vinduesglas udvendigt og 4 mm hardcoated energiglas eller termo indvendigt. Det udvendige glas er med til at bevare det klassiske udtryk. Det ligger i den ydre ramme og kan monteres med linoliekit, som man kender det fra gamle vinduer. Det indvendige energiglas eller termoruden er med til at forbedre isoleringen.

 

Koblingsbeslag

Koblingsbeslagene er de beslag, der holder den ydre og den indre ramme sammen. De gør det muligt, at de to rammer kan åbne og lukke som én samlet ramme i daglig brug. Samtidig kan rammerne typisk adskilles, når vinduet skal pudses eller vedligeholdes. Det er en vigtig del af konstruktionen, fordi der er glas på begge rammer, og man derfor skal kunne komme til mellem dem.

Koblingsbeslagene er altså små, men meget vigtige dele af vinduet, der sørger for, at konstruktionen både er praktisk og funktionel.

 

Tætningslister

Tætningslisterne sidder typisk mellem ramme og karm. De er med til at mindske træk og holde bedre på varmen inde i boligen. I et koblet vindue er tætningslisterne særligt vigtige, fordi konstruktionen består af flere lag.

 

Linoliekit og linoliemaling

Linoliekit bruges til at fastgøre og tætne glasset i den ydre ramme. Det er kittet, der danner den skrå kant langs ruden, som mange forbinder med gamle, kittede vinduer. Kittet har både en praktisk og en æstetisk funktion. Det holder ruden på plads, beskytter mod vind og vejr og giver samtidig vinduet det klassiske udtryk.

 

Læs også: Hvad er kittede vinduer?

 

Linoliemaling bruges til at beskytte træet. Den trænger ind i træet og danner en beskyttende overflade. Samtidig arbejder den godt sammen med træets naturlige egenskaber, da det er meget diffusionsåbent. Træ optager og afgiver nemlig fugt i takt med årstiderne. Derfor er det vigtigt, at overfladebehandlingen ikke lukker træet helt inde. Med linoliemaling kan træet bedre komme af med fugten igen, og det mindsker risikoen for skader og råd.

 

Derfor er koblede rammer et godt valg

Vinduer med koblede rammer er en god løsning, hvis du ønsker et klassisk udtryk og høj komfort på samme tid. De passer særligt godt til historiske og bevaringsværdige bygninger, hvor de nuværende vinduer skal udskiftes, og man ønsker vinduer der skal harmonere med bygningens oprindelige arkitektur.

Samtidig giver den ekstra ramme bedre isolering end et traditionelt enkeltlagsvindue.

Læs case: Koblede vinduer til herskabelig renovering

Hvad koster koblede vinduer?

Vores koblede vinduer laves på bestilling. Det vil sige, at du selv vælger træsort, farver, glastype og beslag. Ligesom du kan vælge designet og tykkelse på vinduessprosserne.

Prisen på vores koblede vinduer varierer derfor efter de materialer og elementer, du vælger. Vi hjælper dig gerne med beslutningerne, så budget, æstetik og praktik går op i en højere enhed.

Har du spørgsmål?

Hos Linolie Døre og Vinduer er vi eksperter i koblede vinduer. Er du i tvivl om, hvilken løsning, der er den rigtige til dit hus? Så tager vi gerne en uforpligtende snak med dig.