Forsatsvinduer til bygningsbevaring

og energioptimering

Linolie Døre & Vinduer er specialister i forsatsvinduer til ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger.
Hvert vindue bliver fremstillet på specialmål, så det passer præcist til bygningen.

Kontakt os

Fordelene ved forsatsvinduer

Ideelt til bygningsbevaring

Forsatsvinduer gør det muligt at bevare bygningens originale vinduer, sprosser og æstetik.

Effektiv isolering

Med forsatsvinduer får du en ekstra rude, der reducerer varmetab og giver bedre indeklima året rundt.

Fleksibelt design

Forsatsvinduer kan tilpasses både i udtryk og funktion, for eksempel med vridere i messing, energiglas eller støjdæmpning.

Hvad er forsatsvinduer, og hvordan virker de?

Et forsatsvindue er en ekstra rude, der monteres indvendigt på den eksisterende vinduesramme. Forsatsvinduer bruges typisk i ældre bygninger, hvor man ønsker at bevare de oprindelige vinduer. I stedet for at udskifte hele vinduet tilføjer man altså et ekstra lag glas bag det oprindelige. Det skaber en luftspalte mellem de to glaslag, der fungerer som isolering.

Men forsatsvinduer er ikke kun et oplagt valg, når de oprindelige vinduer skal bevares. Skal du skifte vinduer i en ældre bygning, anbefaler Slots- og Kulturstyrelsen, at du holder dig til de oprindelige håndværkstraditioner. I praksis kan det for eksempel være kitfalsvinduer med ét lag glas, som suppleres med en forsatsrude. På den måde bevarer du husets udtryk og forbedrer energiydelsen.

 

Få et uforpligtende tilbud

Materialer til vores forsatsvinduer

     Linoliemaling

Alle vores vinduer males med linoliemaling, som trænger ind i træet og beskytter det mod råd og svamp. Vi har 13 standardfarver, men har du et ønske til en særlig farve, kan vi højst sandsynligt skaffe den til dig.

 

     Glas
Vores forsatsvinduer leveres med glas, der passer til vinduets placering og funktion. Vi bruger enten vinduer er monteret med 4 mm. energiglas eller thermorude.

 

     Beslag
Hver tidsperiode i dansk bygningskultur har sin udformning af de forskellige beslag. Hos Linolie Døre & Vinduer monterer vi naturligvis rammerne med messing-vridere og messing-hængsler, der passer til bygningen og vinduets stil, eksempelvis hjørnebåndshængsler, der både stabiliserer rammen og giver en smuk arkitektonisk effekt.

 

     Træ
Skal vinduerne holde i mange generationer, er det afgørende at anvende de bedste materialer - og at behandle dem rigtigt. Vi anvender fyrretræ, der stammer fra 100-120 år gamle, langsomt voksende træer fra det nordlige Skandinavien. Råtræet leveres i groft opskårne planker fra udvalgt træ fra den nederste del af stammen, hvor træet er ekstra hårdt og indeholder naturlige stoffer mod råd og svamp. På fabrikken i Vemb bliver de savet op til karm og ramme, og det sikrer mellem 90 og 100 % kernetræ på udvendige dele, der giver en stor holdbarhed.

 

 Få et uforpligtende tilbud

Forsatsvinduer til fredede og bevaringsværdige bygninger

Nyfremstillede vinduer som termovinduer og plastikvinduer passer som udgangspunkt hverken form- eller materialemæssigt i en traditionel bygning med en traditionel materialeholdning”, fortæller Slots- og Kulturstyrelsen. I stedet anbefaler Styrelsen forsatsvinduer eller koblede vinduer til fredede og bevaringsværdige bygninger.

Forsatsvinduer er med til at bevare husets oprindelige udtryk i forhold til vinduets proportioner, materialer og profiler. Ofte er forsatsvinduer også den eneste løsning, der er godkendt til fredede bygninger.

 

 

 

“I Bjørns Træværk arbejder vi meget med restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger, derfor har vi efterhånden også samarbejdet med Linolie Døre & Vinduer i 9-10 år. De er nemlig rigtig gode til at lave vinduer, der matcher de gamle, originale facadeelementer.

Jeg er altid supertilfreds med det, jeg får leveret. Linolie Døre & Vinduer er enormt fleksible i deres produktion, hvilket efterhånden er sjældent i en branche, hvor meget handler om stordriftsfordele.

Vi havde eksempelvis et projekt inde på Brolæggerstræde i København, hvor vi skulle lave en kopi af nogle specialprofiler fra 1700-tallet. Ud fra gamle tegninger kunne Linolie Døre & Vinduer lave en perfekt efterligning. Det var heller ikke noget problem at inkludere de håndsmedede beslag, som vores egen smed havde lavet til projektet.”

- Rasmus Bjørn Frederiksen indehaver af Bjørns Træværk og Restaurering

Case: Forsatsvinduer til Randers Kaserne

Læs casen og se billederne

Energioptimering af historisk kaserne

Vi har leveret 518 specialfremstillede forsatsvinduer til den historiske Randers Kaserne fra 1938. Formålet var at forbedre indeklimaet i de bevaringsværdige bygninger uden at ændre deres oprindelige udtryk. De nye forsatsvinduer er tilpasset de eksisterende enkeltlagsvinduer.

  • 518 forsatsvinduer med termoglas
  • Produceret i kernetræ
  • Vridere i messing

 

 Læs casen og se billeder


Få et tilbud på forsatsvinduer

Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt med en løsning, der passer til dine ønsker.

+45 97 88 50 02

info@linolievinduet.dk

Vestergade 33, 7570 Vemb

CVR: 34474958

Thank You

Unable to submit request. Please try again.

Energiforbedring med forsatsruder

Center for Bygningsbevaring og DTU har dokumenteret, at traditionelle vinduer med forsatsløsninger isolerer bedre end mange moderne termovinduer. Især når der er tale om ramme- og sprossedelte vinduer, som ofte findes i ældre bygninger.

Et forsatsvindue tilføjer et ekstra lag glas på indersiden af det eksisterende vindue og skaber en isolerende luftspalte, der hjælper med at holde varmen inde. Den præcise energiforbedring afhænger af, hvor mange lag glas der indgår i løsningen.

For at vurdere, hvor godt vinduet isolerer, måles det såkaldte energital (kWh/m²/år). Det viser, hvor meget varme vinduet lader slippe ud om året. Jo lavere tallet er, jo bedre isolerer vinduet. 

Ifølge DTU’s beregninger gælder følgende for forskellige forsatsvinduer:

  • Forsats 1+1: ÷ 58 kWh/m²/år
  • Forsats 1+2: ÷ 55 kWh/m²/år
  • Forsats 1+1+1: ÷ 27 kWh/m²/år

Til sammenligning har DTU også beregnet energital for et træ-alu vindue med energirude (to lag glas), som ligger på ÷ 73 kWh/m²/år, mens et trævindue med samme glastype ligger på ÷ 79 kWh/m²/år.

Undersøgelser viser altså, at forsatsløsninger generelt holder bedre på varmen.

Anbefalinger til forsatsvinduer fra Slots- og Kulturstyrelsen

 

Hvad er forskellen på forsatsvinduer 1+2 og forsatsvinduer 1+1+1? 

Begge typer består af tre lag glas. Forskellen ligger i, hvordan de tre lag glas er opbygget.

  • Forsats 1+2 består af ét lag glas i det yderste vindue og en tolags energirude i forsatsrammen. De to inderste glas sidder samlet i én termorude.
  • Forsats 1+1+1 består af ét lag glas i det oprindelige vindue og to separate glaslag i forsatsrammen. Det giver to luftspalter og dermed den bedste isolering.

 

Hvad koster forsatsvinduer?

Vores forsatsvinduer laves på bestilling. Det vil sige, at prisen afhænger af vindues størrelse, farver, glastype og beslag. Prisen på vores forsatsvinduer varierer derfor efter de materialer og elementer, du vælger. Vi hjælper dig gerne med beslutningerne, så budget, æstetik og praktik går op i en højere enhed.