Træ

Ved produktion af vinduer, der skal holde i mange generationer, er det afgørende at anvende de bedste materialer - og at behandle dem rigtigt. Linolie Døre & Vinduer anvender fyrretræ, der stammer fra 100-120 år gamle, langsomt voksende træer fra det nordlige Skandinavien.

Råtræet leveres i groft opskårne planker fra udvalgt træ fra den nederste del af stammen, hvor træet er ekstra hårdt og indeholder naturlige stoffer mod råd og svamp. På virksomheden bliver de savet op til karm og ramme, og det sikrer mellem 90 og 100 % kernetræ på udvendige dele, der giver en stor holdbarhed.