En virksomhed i spændende udvikling

Vi laver nye døre og vinduer til de næste 100 år! For Linolie Døre & Vinduer er det en naturlig sag at producere døre og vinduer. Vi gør det med godt håndværk og naturens egne produkter: Sundt kernetræ og linolie.

Med 100 – 120 år gammelt fyrretræ fra de nordskandinaviske skove og koldpresset linolie af hørfrø, skaber Linolie Døre & Vinduer facadeelementer, der passer til bygningens arkitektur. Uanset om den er opført i 1750 eller i dag.

Virksomheden Linolie Døre & Vinduer ApS blev etableret i 1998 som søsterselskab til Bøvlingbjerg Tømrer- og Snedkerforretning og er i dag et selvstændigt selskab med speciale i produktion af koblede vinduer og døre. Vi har nu også tilføjet Palæ-profilen til vort sortiment.

I december 2008 overtog vi alle aktiver i det konkursramte PC-Vinduer A/S.

I sommeren 2021 overtog vi VIPO Vinduer i Vestervig.

Sans for detaljen

Hos Linolievinduet har vi sans for detaljen. Det er det, vi lever af. Det er derfor, vores kunder vælger os igen og igen. Vi springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Tvært imod sætter vi en personlig og faglig ære i at klare de udfordringer vores kunder giver os, uden at gå på kompromis med hverken vores faglige stolthed eller kvaliteten. 

"Hos os er det håndværket, der sætter dagsordenen". Vi ved, at vores kunder forventer en høj standard, derfor sætter vi også selv en høj standard til vores leverandører.

Se filmen om produktion af vore vinduer på www.byggefilm.dk
Se ”Fast arbejde” fra Linolie Døre & Vinduer på www.tvmidtvest.dk