Fordelene ved linolie
100% rent naturprodukt
Autentisk udseende
Linolie fremhæver træets struktur og patinerer smukt over tid. Vinduer behandlet med linolie kan desuden holde i generationer med korrekt vedligeholdelse.
Naturens træbeskyttelse
Hvad er linolie?
Linolie består af koldpressede hørfrø og har i århundreder været anvendt som et naturligt og effektivt beskyttelsesmiddel til træ. I dag spiller linolie stadig en afgørende rolle i produktionen af vinduer til ældre ejendomme.
Linolie trænger dybt ind i træets fibre og beskytter det mod fugt, svamp og råd, samtidig med at det bevarer træets naturlige evne til at ånde. Det gør linoliebehandlede vinduer særligt velegnede til det nordiske klima, hvor skiftende temperaturer og høj luftfugtighed kan slide på træværk.


Sådan anvender vi linolie i produktionen
![]() |
Linoliemaling |
![]() |
Linoliekit |


Vinduer og døre af naturens bedste materialer
Døre og vinduer i bevaringsværdige og fredede bygninger har typisk en lang levetid. Simpelthen fordi de er bygget af bundsolide materialer.
Vi anvender kernetræ, der er fleksibelt og modstandsdygtigt over for råd og svamp, og linoliemaling, der følger træets bevægelser, når vejret skifter mellem fugtigt og tørt. På den måde trænger fugten ikke ind i træet. Ved vedligeholdelse trænger linolie ind i det gamle malingslag og videre ind til træværket. Det giver 4-5 gange bedre holdbarhed end andre træbeskyttelsesmidler.
Nøje udvalgt leverandør af linoliemaling
Vi handler alt vores linoliemaling hos Linolie & Pigment, der er en sønderjysk virksomhed med stor passion for de gamle håndværksdyder.
Malingen kommer altså fra en virksomhed, der går mindst ligeså meget op i traditionelt dansk håndværk som os selv.


"Vi har skruet op for den sunde fornuft og ned for kemien. Det kræver lidt mere omhu, malingen skal strækkes og lægges med omhyggelige penselstrøg. Med linoliemaling springer man ikke over, hvor gærdet er lavest. Man skynder sig langsomt og nyder at se arbejdet skride frem.
Linoliemaling beskytter underlaget optimalt og bruges typisk til bemaling af træværk, vinduer, døre, porte m.m., fordi linoliemalede overflader har den fordel, at de bibeholder træets naturlige evne til at afgive fugt. Det betyder, at fugt kan bevæge sig ud af træværket uden at malingen skaller af eller laver grundlag for begyndende rådskader i træværket – samtidig beskytter linoliemalingen også overfladen mod regn og pigmenterne mod solen”
Engang måtte ting gerne tage tid. Vi værner om gamle dages håndværksdyder, som i vores øjne bidrager med ro, sanselighed og livskvalitet"
– Thor Grabow, indehaver af Linolie & Pigment
Se vores udvalg af farver
Vi har som standard 13 farver inden for linoliemaling, men har du et ønske til en særlig farve,
kan vi højest sandsynligt skaffe den hjem til dig.

Støvsort
God dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, hård ophærdning og holder glans i nogen tid.

Dyrehaverød
God dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, blød ophærdning, bliver hurtig mat.

Brændt Umbra Brun
Middel dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, blød ophærdning, bliver hurtigt mat og kan klistre.

Brændt Umbra Brun
God dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, hård ophærdning og bliver hurtigt mat.

Vogngrøn
God dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, hård ophærdning og holder glans i længere tid.

Vogngrøn
En ringe dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, blød ophærdning, bliver hurtigt mat og kan klistre.

Hvid
Middel dækkeevne, rask filmdannelse, god lysægthed, hård ophærdning og holder glans i længere tid
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Thank You
Unable to submit request. Please try again.

Linoliemaling og -olie
Linolie har været kendt siden oldtiden, og linoliemaling har været anvendt i mere end 400 år. Linolie er et 100 % rent naturprodukt og består af koldpresset hørfrø. Linoliemaling består af kogt linolie tilsat fint pulveriserede farvestoffer, pigmenter. Farvestofferne er organiske og udvundet af naturens egne produkter. Linolie har mange unikke egenskaber, der gør olien ideel til behandling af træ.
1. Når rå linolie påføres nyt træværk, sikrer en lille og tæt molekylestruktur, at olien trænger dybt ind i træet. Her optager den ilten, og under en langsom hærdningsproces udvider olien sig med op til 20 % og fortrænger vand. Det betyder, at bl.a. vand og mikrostoffer hindres i at nedbryde træet.
2. En linoliebaseret maling følger træets bevægelser, når vejret skifter mellem fugtigt og tørt. Malingen optager fugt i fugtigt vejr og afgiver fugt i tørt vejr og hindrer således fugten i at trænge ind i træet.
3. Ved vedligeholdelse regenererer grundingsolien sig selv ved nye påføringer. Olien trænger ind i det gamle malingslag og videre ind til træværket. Det skaber en god forbindelse mellem lagene, smidiggør malingen og vedligeholder imprægneringen. Resultatet er en holdbarhed på 4-5 gange så lang som ved brug af andre træbeskyttelsesmidler.
4. Linolie og linoliemaling er skånsom mod miljøet. Produkterne er 100 % naturlige og indeholder ikke opløsningsmidler eller andre giftige tilsætningsstoffer som de moderne træbeskyttelsesmidler.
5. Linoliemaling skal males i meget tynde lag, da den ellers vil rynke. Linoliemaling vil efter tid smitte af og blive mat. Lyse farver kan gulne, hvis malingen ikke er udsat for dagslys. Ved påvirkning af UV-stråler forsvinder denne gulning igen.
Blæredannelse ved linoliemaling og alm. vandbaseret maling kan forekomme. Hvorfor linoliemalingen kan danne blærer ved påvirkning af vand, er der ingen facitliste for. Kold- & varmpresset linolie er hygroskopisk, dvs. at olien selv er i stand til at afgive og optage fugt. Når olien anvendes til maling, fører olien disse egenskaber med sig, og blæredannelser kan ses ved påvirkningen af vand. Påvirkning af solens stråler kan ligeledes forårsage "vanddampe" under malingen, som presser på for at komme ud og føre til evt. blæredannelser. Oftest trækker disse blærer sig sammen igen, og det er derfor vigtigt, at der ikke pilles i disse blærer. Hvis de ikke trækker sig sammen, er en let slibning ned til råt træ og genmaling nødvendig. Denne "reaktion" skyldes ikke træet, utilstrækkelig eller fejlagtig malerbehandling. Disse blæredannelser kan også pludselig opstå på afrenset og genmalet gammelt træværk.
Linoliekit
Linoliekit bruges primært til at fastgøre og forsegle ruder i trævinduer. Det har været anvendt i århundreder og er stadig en foretrukken løsning i både restaurering og nyproduktion af traditionelle vinduer.
Vi anvender en ren linoliekit, som vi overmaler med linoliemaling samme dag uden problemer. En umalet kitkant tiltrækker snavs og skidt og kommer meget hurtigt til at se grim og beskidt ud. En malet kitkant tager ikke så let imod snavs, og rengøringen og genmalingen er derfor en overkommelig opgave. Smårevner, sprækker og krakeleringer i kitfalsen kan forekomme og er ikke tegn på dårlig kit og forarbejdning. Vejrets påvirkninger som regn og sol har indvirkning også på kitkanter, og reparationer kan ikke undgås. Det er en del af at have vinduer med kitfals.
Vi anbefaler, at kitkanten også smøres med rå linolie min. 1 gang om året - samme som resten af elementet.
Fordele ved linoliekit:
-
Fleksibilitet og holdbarhed
Linoliekit forbliver elastisk i lang tid, hvilket gør det i stand til at tilpasse sig træets bevægelser ved temperatur- og fugtændringer uden at revne. -
God vedhæftning
Linoliekit hæfter særligt godt til både glas og træ, hvilket skaber en stærk og tæt forsegling mod vind og vejr. -
Naturligt og bæredygtigt valg
Fremstillet af linolie og kridt er linoliekit en miljøvenlig løsning uden syntetiske tilsætningsstoffer, hvilket gør det ideelt til restaurering af fredede bygninger og traditionelle vinduer. -
Beskytter mod fugt og råd
Kitlaget forhindrer vand i at trænge ind mellem glas og træ, hvilket beskytter vinduets ramme mod fugtskader og forlænger levetiden. -
Æstetisk og tidssvarende
Linoliekit har et klassisk udseende, der passer perfekt til traditionelle og historiske vinduer, hvilket gør det til det foretrukne valg for bygningsbevaring.
Vedligeholdelse af linoliekit
For at sikre en lang levetid skal linoliekit males over med linoliemaling eller en anden diffusionsåben maling, når det er hærdet. Dette beskytter kitlaget mod vejrpåvirkninger og forlænger holdbarheden.
Brugen af linoliekit er et vigtigt element i både traditionelle og moderne vinduesløsninger, hvor æstetik, funktionalitet og holdbarhed er i fokus, hvilke altid er tilfældet til ældre, bevaringsværdige eller fredede ejendomme.