Inspiration: Bliv klogere på de 5 parametre der gør en bygning bevaringsværdig 7. oktober 2020

Inspiration: Bliv klogere på de 5 parametre der gør en bygning bevaringsværdig

I Danmark har vi cirka 350.000 bevaringsværdige bygninger, der alle fortæller en historie om dansk byggekultur. Vi gør dig herunder klogere på, hvad der gør bygninger bevaringsværdige set ud fra SAVE-metodens 5 parametre.

Bygningerne i det danske land spiller en central rolle for vores kulturarv. De fortæller os nemlig historier om arkitektur, håndværk og kultur – og de gør det, mens vi bevæger os rundt i landskabet, hvor vi kan møde huse, herregårde og slotte fra gammel tid.

Opsummeret i én sætning, går vi altså op i bygningsbevaring, fordi det er med til at bevare fortællingen om vores danske byggekultur – og til at vurdere om en bygning har bevaringsværdi, bruger vi i Danmark typisk SAVE-metoden.

 

Hvad er SAVE-metoden?

Survey of Architectural Values in the Environment, eller det mere mundrette navn SAVE, består af fem parametre, som bliver brugt til at vurdere en bygnings bevaringsværdi:

  1. Arkitektonisk værdi
  2. Kulturhistorisk værdi
  3. Miljømæssig værdi
  4. Originalitet
  5. Tilstand

 

Der er altså flere ting, der spiller ind, når bygninger bliver vurderet. Ud fra hvert parameter får bygningen en vurdering fra 1-9, som til sidst bliver lagt sammen til en fælles værdi. Desto tættere på 1, desto mere bevaringsværdi har bygningen - og desto mere betyder bygningen for vores fælles kulturarv. Kort fortalt.  

Vi har taget et kig i Slot- og Kulturstyrelsens SAVE-vejledning og har herunder samlet de vigtigste pointer om, hvad der har betydning for en bygnings bevaringsværdi, når den bliver vurderet ud fra SAVE-metoden. Lad os tage dem én ad gangen.

 

1) Arkitektonisk værdi

Når bygningens arkitektoniske værdi skal vurderes, bliver der kigget på bygningen som helhed – altså bygningens samlede arkitektoniske udtryk. Der bliver blandt andet kigget på bygningens proportioner, facaderytmen og detaljerne. Men også på samspillet mellem materialer, form og funktion.

Og så bliver bygningstypen også vurderet – altså om bygningen arkitektonisk er et fornemt eller mindre heldigt eksemplar af sin type. Eller måske noget midt i mellem. Og det gælder både arkitekttegnede bygninger, men også traditionelle egnstypiske byggerier.

Overordnet set kan det koges ned til, om bygningen er et godt eksempel på sin periodes arkitektur. 

 

2) Kulturhistorisk værdi

Udtrykker bygningen en lokal byggeskik? Repræsenterer den en bestemt stilperiode? Har bygningen en historisk symbolværdi? Det er spørgsmål som disse, der typisk bliver stillet, når det handler om at vurdere bygningens kulturhistoriske værdi. Det kan også være, at bygningen har en helt særlig håndværksmæssig kvalitet eller er one of a kind-sjælden.

Når ovenstående spørgsmål er stillet og vurderet, vil man efterfølgende kigge på, om bygningen har nogle særlige innovative spidsfindigheder – det gælder eksempelvis konstruktionen eller materialerne.

Derudover bliver der kigget på, om bygningen er et ”fortælleeksempel”. Det betyder egentlig bare, at man vurderer, om bygningen er et eksempel på en boligtype til en bestemt samfundsgruppe. 

Desto mere kulturhistorisk værdi desto højere bevaringsværdi. Selvfølgelig.

 

3) Miljømæssig værdi

Så er det blevet tid til at kigge på bygningens betydning for området og det miljø, den er en del af. Her bliver der kigget på, om bygningen yder en særlig værdi for de tilstødende bygninger eller for helheden, den ligger i - altså en såkaldt “støtteværdi”.

Det kan også være, den har en særlig placering i landskabet, husrækken eller gadebilledet.

Og bare lige for en god ordens skyld, har den miljømæssige værdi altså ikke noget at gøre med, om bygningen er bygget bæredygtigt eller lignende.

 

4) Originalitet

Når den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi er blevet vurderet, bliver der kigget på originaliteten - altså om bygningen ligner originalen, som den så ud, da den blev bygget.

Det kan jo være, at bygningen har været gennem én eller flere større ombygninger, og her er det altså væsentligt for vurderingen, at ombygningen fremstår så originalt som overhovedet muligt. Her bliver der kigget på, om eventuelle ombygninger giver støtte til bygningens dominerende elementer – eller om de rent faktisk svækker dem.

 

5) Tilstand

Det sidste parameter, der spiller ind, når en bygnings bevaringsværdi bliver vurderet, er dens tilstand. Dette punkt siger lidt sig selv, da vurderingen i bund og grund bygger på, om bygningen er vedligeholdt ordentligt og virker sund.

Her bliver der blandt andet kigget på, om der er huller i taget, om der er sætningsskader, eller om der er afskallet puds. 

 

Har du spørgsmål?

Det var det. Vi håber, du er blevet klogere på, hvordan de enkelte parametre påvirker vurderingen af en bygnings bevaringsværdi.

Har du spørgsmål til, hvordan vi hver dag arbejder med at bevare bygningers orginiale udtryk, når vi producerer døre og vinduer, er du velkommen til at tage fat i os. Du kan kontakte os på +45 97 88 50 02 eller info@linolievinduet.dk.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok