At udskifte eller renovere vinduer i en fredet eller bevaringsværdig bygning er en opgave, der kræver viden, planlægning og respekt for bygningens historie. Det handler ikke kun om at vælge et vindue, der passer fysisk – det skal også opfylde krav til arkitektur, materialer, byggeteknik og myndighedsgodkendelser.

I denne guide får du det fulde overblik over krav, materialer, konstruktionstyper og energiforbedringer så du kan træffe det rigtige valg første gang.

Hvad er forskellen på fredede og bevaringsværdige bygninger?

Fredede bygninger
Fredede bygninger er beskyttet af bygningsfredningsloven. Ændringer kræver forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og arbejdet skal udføres med traditionelle materialer og teknikker, der bevarer bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi.

Bevaringsværdige bygninger
Bevaringsværdige bygninger er registreret i kommunens SAVE-registrering (Survey of Architectural Values in the Environment). Her bliver bygningen vurderet ud fra fem parametre – bl.a. den arkitektur og kulturhistoriske værdi.

SAVE-skalaen går fra 1 til 9

Kategori 1–3
Fredningsværdige – så høj bevaringsværdi, at bygningen kan være kandidat til fredning.

Kategori 4–6:
Høj til middel bevaringsværdi – bygninger med markant arkitektonisk eller kulturhistorisk betydning i lokalområdet.

Kategori 7–9:
Lav bevaringsværdi – enkelte arkitektoniske eller historiske kvaliteter, men stadig vurderet som bevaringsværdig i lokalplanen.

Jo lavere tal, desto strengere krav til materialer, udformning og byggemetoder. Kategori 1–4 kræver typisk, at vinduer fremstilles i kernetræ med traditionelle profiler, kitfals og historisk korrekte glas. Kategori 5–6 kan i nogle tilfælde godkendes med diskrete energiforbedringer, hvis de ikke ændrer bygningens udtryk. Kategori 7–9 har mere fleksibilitet, men bevaringsværdien bør stadig respekteres.

Bliv klogere på SAVE-metoden på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Hvorfor er koblede vinduer ofte det rigtige valg?

Koblede vinduer er den mest udbredte løsning til fredede og bevaringsværdige bygninger, fordi de kombinerer historisk korrekt udseende med moderne energiydelse.

Et koblet vindue består af:

• En yderramme med enkeltglas – ofte almindeligt 3 mm. vinduesglas eller “Restore”-glas, når meget historiske vinduer skal udskiftes.
  
  
• En inderramme med 4 mm hardcoated energiglas eller termorude.
  
  
• Beslag (anverfere), der gør det muligt at åbne rammene samlet eller enkeltvis.
  
  

Koblede vinduer har flere fordele, der gør dem særligt velegnede til fredede og bevaringsværdige bygninger. 

• De bevarer et autentisk udseende med slanke sprosser og kitfals, som man kender det fra de originale vinduer.
• Konstruktionen giver en markant bedre isolering og kan opnå U-værdier helt ned til cirka 1,1 W/m²K – uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk.
• Opbygningen med to rammer, der kan have forskelligt glas, bidrager desuden til en effektiv støjreduktion, hvilket øger komforten indendørs.
  
  

Hvis de originale vinduer er i god stand, kan et alternativ til nye koblede vinduer være at montere forsatsrammer på indersiden. Med denne løsning kan du ofte opnå en energieffektiv forbedring og et bedre indeklima, samtidig med at de oprindelige vinduer bevares.

Materialer med lang levetid og historisk korrekthed

Når du arbejder med fredede og bevaringsværdige bygninger, er materialevalget afgørende for både æstetik, funktion og holdbarhed. Materialevalget udspringer ofte af metoder, man har brugt i dansk byggetradition i mange, mange år – nogle gange flere 100 år.

Kernetræ
De udvendige dele bør fremstilles i 90–100 % kernetræ af fyr, da dette træ har en naturlig modstandsdygtighed over for fugt, svamp og råd. Med korrekt vedligehold kan kernetræ holde i mange årtier, hvilket gør det til et oplagt valg, når vinduerne skal bevare både styrke og autenticitet gennem generationer.

Linoliekit
Glasset fastgøres traditionelt med linoliekit, som giver en tæt og fleksibel forsegling, der følger træets naturlige bevægelser. Når kittet males korrekt, kan det holde i mange år, og skulle det med tiden blive utæt, kan det repareres lokalt uden behov for at udskifte hele vinduesrammen.

Linoliemaling
Som overfladebehandling bruges linoliemaling, der er diffusionsåben og derfor lader træet “ånde” og slippe fugten. Malingen trænger ind i træets fibre og beskytter indefra, og ved vedligehold er det ikke nødvendigt at slibe alt ned til rent træ – du kan male direkte ovenpå den eksisterende overflade, hvilket både forlænger levetiden og bevarer det originale udtryk. Og så er linolie et naturligt produkt uden en masse kemi, der er blevet brugt i flere hundrede år.

Myndighedskrav og godkendelsesproces

Før arbejdet går i gang, skal du at:

1. Afklare status – er bygningen fredet, eller har den bevaringsværdi? Tjek BBR og kommunens lokalplaner.
   
   
2. Indhente tilladelser – fredede bygninger kræver skriftlig godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger kræver ofte byggetilladelse eller dispensation.
   
   
3. Udarbejde dokumentation – tegninger, materialebeskrivelser, fotos og eventuelt referenceprojekter.
   
   
4. Afstemme glasvalg – nogle myndigheder kræver mundblæst glas i yderrammen. Det afhænger af din bygnings status.
   
   

Energimæssige overvejelser

Mange tror, at bevaringsværdige vinduer ikke kan være energieffektive, men med koblede vinduer kan du opnå moderne isoleringsniveauer.

Koblede vinduer er en effektiv måde at reducere varmetabet i boligen på. Den inderste ramme er som regel lavet med energiglas eller termorude, hvilket giver en markant forbedring af isoleringsevnen. Erfaringer fra både Center for Bygningsbevaring og DTU viser, at koblede sprossevinduer isolerer bedre end traditionelle termoruder med sprosser.

Derudover viser undersøgelser også, at et koblede vindue som vores kan mindske varmetabet med op til 30 % sammenlignet med tilsvarende termovinduer. Resultatet er en løsning, hvor du får det klassiske udtryk, der passer til ældre bygninger, samtidig med at du opnår nutidens energifordele.

FAQ - Fredede og bevaringsværdige bygninger

Må man sætte termoruder i en fredet bygning?

Som hovedregel nej i yderrammen, men du kan bruge termorude eller energiglas i inderrammen på et koblet vindue, så du bevarer det historiske udtryk udvendigt.

Hvad koster vinduer til bevaringsværdige bygninger?

Prisen afhænger af mål, materialer og glasvalg. Typisk højere end standardvinduer, men med længere levetid.

Hvordan ved jeg, om min bygning er fredet eller bevaringsværdig?

Du kan slå det op i BBR-registret eller i kommunens lokalplaner. Du kan også se det inde på f.eks. DinGeo. Fredede bygninger fremgår desuden af Slots- og Kulturstyrelsens database, mens bevaringsværdige bygninger er registreret med en SAVE-værdi.

Kan man kombinere energiforbedringer med historisk korrekthed?

Ja, det er muligt at opnå en høj energistandard uden at ændre bygningens udseende. Koblede vinduer med energiglas i inderrammen, tætte samlinger og korrekt montering kan give isoleringsniveauer på højde med moderne vinduer. Du kan også benytte forsatsrammer på indersiden for at øge indeklima-komforten og bevare de originale ydervinduer.

Hvilke glas kan man bruge i vinduer til bevaringsværdige bygninger?

Ofte anvendes mundblæst glas eller såkaldt kulturglas i yderrammen for at bevare det autentiske udtryk. I inderrammen kan der bruges energiglas eller specialglas med støjreduktion, solafskærmning eller sikkerhedsegenskaber – alt afhængig af bygningens behov og myndighedernes krav.

Læs flere artikler