Medarbejdende værkfører til vinduesproducent i Vemb

Vi oplever en stigende efterspørgsel på vinduer til gamle og bevaringsværdige bygninger, og derfor søger vi lige nu en medarbejdende værkfører med erfaring som maskinsnedker. 

Som medarbejdende værkfører hos os får du ansvaret for at lede den daglige drift i maskinafdelingen på en moderne vinduesfabrik, hvor vi er eksperter i at løse spændende specialopgaver for vores kunder.

Dine arbejdsopgaver

Helt konkret vil dine arbejdsopgaver bestå af:

  • At lede den daglige drift i maskinafdelingen
  • At tage del i den daglige produktion af vinduer og døre
  • At operere moderne CNC-maskiner
  • At aflæse produktionstegninger

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som maskinsnedker, og at du er god til at arbejde med træ og kan tænke kreativt. Derudover er det også væsentligt, at du har et naturligt overblik, så du kan tage ansvaret for, at afdelingen lykkes med de daglige opgaver.

Det er et stort plus, hvis du har erfaring med produktion af vinduer og døre - hvis ikke, sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring. Det vigtigste er, at du har mod på at gå forrest og gøre en forskel for resten af produktionsteamet. 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor det at kunne arbejde selvstændigt er i højsædet, og hvor godt humør og gode kollegaer er en fast del af arbejdsdagen.

Vinduer og døre til de næste 100 år

Vi – Linolie Døre & Vinduer – producerer koblede vinduer og døre til blandt andet fredede og bevaringsværdige ejendomme. Vi bruger kun naturens egne materialer, som er sundt kernetræ og linoliemaling, og vi udfører alt i specialopgaver og specialprofiler. 

Vores hovedmarked er Danmark, men vi eksporterer også til Norge, Færøerne, Grønland og Island.

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt, hvis du er den rette til jobbet. Stillinger er på 37 timer, og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Du kan sende din ansøgning til info@linolievinduet.dk, att.: Joan Madsen. Og har du brug for mere information, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 97 88 50 02.

Vi glæder os til at høre fra dig!